Verken
Bellmans Stockholm
Danska dikter om Bellman
Jennie Nell
Carl Michael Bellmans 275-årsjubileum firas med bravur i vårt grannland. Som ett led i detta firande utlyste Selskabet Bellman i Danmark, på initiativ av dess ordförande Søren Sørensenen, en diktartävling över Bellman, som en markering av att danskarna kontinuerligt värdesätter Bellmans inflytande på danskt kulturliv. Utlysningen riktade sig till medlemmar av det danska Bellmanssällskapet, av Danskt-Svenskt Författarsällskap, och av Dansk Forfatterforenings lyriker. SBiD:s styrelse utsåg sedan de tre bästa dikterna ”om eller till Bellman”. Alla bidrag inkom och bedömdes anonymt. Den vinnande dikten lästes upp under Bellmandagen, som danskarna firade den 16 augusti 2015. De tre vinnande dikterna kommer att publiceras.
Vinnaren, Peter Leth Christiansen är mångårig medlem av SBiD, och Tine Enger och Bue Nordström är danska författare bosatta i Sverige. Båda är ansedda medlemmar av Danskt-Svensk Författarsällskap. En av motiveringarna till Leth Christiansens vinnande dikt Bellman 275 år löd: ”[dikten] är perfekt, klassik, och kan även sjungas på de angivna sex Bellmanmelodierna, och visar härmed Bellman som en självklar förutsättning för den danska, litterära guldåldern, som här behandlas med stor inlevelse och tunt beslöjad parodi”. Tine Engers Fredsdansen med Bellman prisades för dess vackert feminina behandling av Bellman, och Bue Nordströms dikt Nordströms Epistel i Denne Anledning ansågs präglas av inlevelse och högt poetiska formuleringar.
SBiD och de tre vinnande författarna har vänligen tillåtit svenska Bellmanssällskapet att återge bidragen i Hwad Behagas? samt här på vår hemsida. Så läs och låt er inspireras!
Mer om det danska firandet och det danska Bellmanssällskapet finner ni på
http://www.bellman.dk/default.html
CARL MICHAEL BELLMAN 275 år
den 4. februar 2015
av Peter Leth Christiansen
Mel.: Fr. Ep. 42 Ren calad jag spår och tror
MSBiD’eren:
Scenen er elysium,
fjernt fra jordisk trummerum.
Her poeter, længst afdøde,
vil nu møde
publikum.
På sin lyserøde sky
fejres Bellman skal på ny,
fået har i litt’raturen
troubadouren
evigt ry.
To hundrede fem og halvfjerds år han fylder,
digteren vi alle hylder.
Derom skal stå gny.
Gratulanter mange kom,
kendte - mindre kendte, som
knap nok anes i det fjerne,
men som gerne
la’r som om,
de er dagens ho’edperson.
Stråleglans fra svensk ikon
vil de danske helst jo dele,
fra hans hele
kreation.
Heiberg, J. C. Hostrup og Hertz, koryfæer,
også Drachmann med trokæer,
skønt lidt epigon.
Mel.: Fr. Ep. 67 Fader Movitz, bror!
Heiberg:
Nu så kom! Allons!
Vil De se, hvilken fjong,
Bellman at hilse på vor facon.
Meget skrevet jeg fik
om hans metodik
og skønneste lyrik.
Synge epistlerne
hun ku’
og rent melodierne,
min fru’.
Fredman blev vor lyst,
gav trods regn os trøst
ved Øresundets kyst.
Mel.: Fr. Ep. 77 Klang, mina flickor! Se skyarna glimma
Hertz:
Hist mellem Slotshavens sjunkne terrasser
fik jeg med fru Heiberg så tit promener’t.
Slottet man nedrev i uhyre masser.
Spurvene i kor har for os musicer’t.
Og med et shawl om det lokkede hår
viser sig én i vor øverste stue:
lænet til armen i vinduet står
ensom professorens frue.
Hør, hvor hun synger: ”se, skyarna glimma,
stjärnorna försilvra båd vatten och land,
månan i molnet sin guldgula dimma
kaster över klappträn och såar vid strand.”
Fredman! din sang, som var kendt af så få,
hun for os alle den spiller og synger.
Ak, og i øjnenes natdunkle blå
stedse min sjæl sig forynger.
Mel.: Fr. S. 44 Gamle bror Jockum, klang vid denna rågan
Hostrup:
Den negligence, Heiberg viste fruen
gav hende virk’lig slem Weltschmerz.
Somren i Hirschholm jammerligste ruen
blev for en arm forelsket Hertz.
De alle fik Fredmansk bacille,
smittet jeg blev af den da også sel’.
Jeg tonerne fra denne dille
brugte i min vaudeville.
Bellman og jeg fik samme sjæl.
Alle:
Bellman og han fik samme sjæl.
Hostrup:
Den elegance, man jo nok forventer,
Genboer til Regensen fandt
hos de charmante festlige studenter,
der stilled’ mat en løjtenant.
Men efter lystspil mange flere
humoren svandt, der gik i løjer råd.
Jeg altid sku’ moralisere,
altid præd’ke mer og mere.
Amen hver søndag blev min lod.
Alle:
Amen hver søndag blev hans lod.
Mel.: Fr. Ep. 77 Klang, mina flickor! Se skyarna glimma
Drachmann:
Edith! mens ude fra Nordsøens vover
regnvejrsgusen sætter blandt skærene ind,
og mens højtid’lig jeg én ting mig lover,
bladrer jeg i Bellmans de gulnede bind:
Glemme jeg vil, at jeg Edith har tabt.
Skjalden skal skærpe min sans for lyrikken.
Damernes gunst af djævelen blev skabt.
Trøst mig med vin og musikken.
Mel.: Fr. Ep. 42 Ren calad jag spår och tror
MSBiD’eren:
Drag I til olympen hen,
venner, men kom snart igen.
Poesiens gyldne dage
os behage
såre, men
nu til nutids muntre lag
med vor jubilæumssag.
Lät oss Backi safter prise
med en vise;
glasen tag.
Kling, klang og hurrah’er for Bellman geniet.
Tak for glæden, du har gi’et,
på din fødselsdag!
Fredsdansen med Bellman
av Tine Enger
Hej Bellman! er det dig?
du her?
kom kære sjæl !
svar ikke nej
ta min hånd - ja - ta min hånd
her er din sommerfugIehat
ta den på!
føIg med i skoven
under trækronernes susen
ved elvens brusen
træd ind!
lysningens mørke mosliv
verdensfjern i sikker havn
frem med musikken!
syng og vær glad!
du tier
her står vi
dine piger
Astrild, Freja, Venus, UlIa, Nymf
dine elIepiger
hvad kan vi byde dig?
ta dit glas
drik mon ami!
drik mon amour!
drik piger!
fuld og våd står du
alene
i Charons båd
træd ud i lysningen
lad dig se!
sving rundt!
bort med al anger
bort med al smerte
bort med al sorg
hør din stemme Ie
fyld dit bæger
det er dig vi vil høre
glem din svanesang
vi er her alle
dulm vore hjerter
træt af døden
mørket omkring
stjerner blanke blinkende
drik Anakreon!
drik af dit krus
lad dansen gå
lad gubberne ta båden
hvad tror du vi kan byde på?
frem med vioIinen!
hør strengenes spil
strengenes sang
tanz, mein Bruder!
tanz, mein Vater!
tanz, mein Sohn!
tanz, mein Mann!
tanz
tanz
tanz
hurra!
vintårer falder
åh - sa dumt - Bacchus tar over
strunt i det!
her står vi
dine piger
dine kvinder
skal vi slå håret ud for dig?
aftenstjernen går ikke ned
træd nu dansen
vi er nu dansen
gør plads i lysningen!
gIem verden og trusIer og ondskab og krig
lad os danse i fred
lad os drikke i fred
lad os elske i fred
lad os gIemme i fred
vi er dine piger
vi er dine kvinder
vi kan dansen nu
vi kan fredsdansen
morgenrødens mørke skygger
når ikke Bacchi rum
kys den røde mund
forsvind i vores hår
rør det hvide bryst
mærk de stærke lår
hør den milde røst
træd fredsdansen
syng og le
vil ha mer og mer
men akt dig!
træd fredsdansen
kom for fanden! ta min hånd!
hvirvl med os
dans med os
fred være med os
lovet være fred!
vi vi ha
fred
Nordströms epistel i denne anledning
av Bue Nordström
Morgenen skriver sin egen tone
en sen aften efter nogen flasker vin sagde digteren, Nordström jeg kender den herre
drikker ikke vin som de andre barnerumper som sidder ved det andet bord
nej, se dem ikke tilbage
skønheden blænder og mindet er sløret, kelner endnu en omgang og gerne kvikt
vi sidder så kønt i stearinlysets skær her i huset, bygget
ved det endeløse hav, en radering som en simpel løgn… … endnu bedre en sang
hende vi dansede med tror derimod at hun kan stå pa isen helt frem
til næste vår helt ene og forbi nu sover de, lad os drikke lidt vin
inden beruselsen, sangene og de små fugle forsvinder op i det blå en ny morgen
ikke for det, men måske oplever vi den aldrig
klokken er ikke midnat hvor musikken spiller i hele kroppen… …træd bare frem
du nattens lys og kys
det forvrængede og hæslige ansigt i spejlet kan i tage med jer, det der
kan ikke være mig eller kærlighedsdigte til den elskede
skærgårdens ild og luer nærmer sig dette hus som ruller bort
ja, det er en mindre fortælling om store rejser… …dette sorte hul
er vi ikke bare flydende øer, perler i oceanet pa vej bort fra der hvor vi sidder fast
kelner vi behøver mere vin, vi behøver, vi behøver… …mere vin i dette mørke
hvad laver vi her, svar mig du der, hvad laver vi her, nu hvor lyset bryder frem
han sover, mens strudsene bare springer forvirret omkring, fyn fan
morgenen skriver sin egen tone… …fy fan jeg længes efter mørket
hvor er du min elskede
længes vi ikke efter mørket
denne længsel at spadsere ned til havnen… …og se de kæntrede både
