Joomla Templates Free by College Varsity Jackets

Danska dikter om Bellman

Submit to FacebookSubmit to Google PlusSubmit to TwitterSubmit to LinkedIn

Jennie Nell

Carl Michael Bellmans 275-årsjubileum firas med bravur i vårt grannland. Som ett led i detta firande utlyste Selskabet Bellman i Danmark, på initiativ av dess ordförande Søren Sørensenen, en diktartävling över Bellman, som en markering av att danskarna kontinuerligt värdesätter Bellmans inflytande på danskt kulturliv. Utlysningen riktade sig till medlemmar av det danska Bellmanssällskapet, av Danskt-Svenskt Författarsällskap, och av Dansk Forfatterforenings lyriker. SBiD:s styrelse utsåg sedan de tre bästa dikterna ”om eller till Bellman”. Alla bidrag inkom och bedömdes anonymt. Den vinnande dikten lästes upp under Bellmandagen, som danskarna firade den 16 augusti 2015. De tre vinnande dikterna kommer att publiceras.

Vinnaren, Peter Leth Christiansen är mångårig medlem av SBiD, och Tine Enger och Bue Nordström är danska författare bosatta i Sverige. Båda är ansedda medlemmar av Danskt-Svensk Författarsällskap. En av motiveringarna till Leth Christiansens vinnande dikt Bellman 275 år löd: ”[dikten] är perfekt, klassik, och kan även sjungas på de angivna sex Bellmanmelodierna, och visar härmed Bellman som en självklar förutsättning för den danska, litterära guldåldern, som här behandlas med stor inlevelse och tunt beslöjad parodi”. Tine Engers Fredsdansen med Bellman prisades för dess vackert feminina behandling av Bellman, och Bue Nordströms dikt Nordströms Epistel i Denne Anledning ansågs präglas av inlevelse och högt poetiska formuleringar.

SBiD och de tre vinnande författarna har vänligen tillåtit svenska Bellmanssällskapet att återge bidragen  i Hwad Behagas? samt här på vår hemsida. Så läs och låt er inspireras!

Mer om det danska firandet och det danska Bellmanssällskapet finner ni på

http://www.bellman.dk/default.html

 

 

CARL MICHAEL BELLMAN 275 år
den 4. februar 2015


av Peter Leth Christiansen

Mel.: Fr. Ep. 42  Ren calad jag spår och tror

MSBiD’eren:
       
Scenen er elysium,
fjernt fra jordisk trummerum.
Her poeter, længst afdøde,
vil nu møde
publikum.
På sin lyserøde sky
fejres Bellman skal på ny,
fået har i litt’raturen
troubadouren
evigt ry.
To hundrede fem og halvfjerds år han fylder,
digteren vi alle hylder.
Derom skal stå gny.

Gratulanter mange kom,
kendte - mindre kendte, som
knap nok anes i det fjerne,
men som gerne
la’r som om,
de er dagens ho’edperson.
Stråleglans fra svensk ikon
vil de danske helst jo dele,
fra hans hele
kreation.
Heiberg, J. C. Hostrup og Hertz, koryfæer,
også Drachmann med trokæer,
skønt lidt epigon.

Mel.: Fr. Ep. 67 Fader Movitz, bror!

Heiberg:

Nu så kom! Allons!
Vil De se, hvilken fjong,
Bellman at hilse på vor facon.
Meget skrevet jeg fik
om hans metodik
og skønneste lyrik.
Synge epistlerne
hun ku’
og rent melodierne,
min fru’.
Fredman blev vor lyst,
gav trods regn os trøst
ved Øresundets kyst.
 
Mel.: Fr. Ep. 77  Klang, mina flickor! Se skyarna glimma

Hertz:

Hist mellem Slotshavens sjunkne terrasser
fik jeg med fru Heiberg så tit promener’t.
Slottet man nedrev i uhyre masser.
Spurvene i kor har for os musicer’t.
Og med et shawl om det lokkede hår
viser sig én i vor øverste stue:
lænet til armen i vinduet står
ensom professorens frue.

Hør, hvor hun synger: ”se, skyarna glimma,
stjärnorna försilvra båd vatten och land,
månan i molnet sin guldgula dimma
kaster över klappträn och såar vid strand.”
Fredman! din sang, som var kendt af så få,
hun for os alle den spiller og synger.
Ak, og i øjnenes natdunkle blå
stedse min sjæl sig forynger.

Mel.: Fr. S. 44  Gamle bror Jockum, klang vid denna rågan

Hostrup:

Den negligence, Heiberg viste fruen
gav hende virk’lig slem Weltschmerz.
Somren i Hirschholm jammerligste ruen
blev for en arm forelsket Hertz.
De alle fik Fredmansk bacille,
smittet jeg blev af den da også sel’.
Jeg tonerne fra denne dille
brugte i min vaudeville.
Bellman og jeg fik samme sjæl.

Alle:
       
Bellman og han fik samme sjæl.

Hostrup:

Den elegance, man jo nok forventer,
Genboer til Regensen fandt
hos de charmante festlige studenter,
der stilled’ mat en løjtenant.
Men efter lystspil mange flere
humoren svandt, der gik i løjer råd.
Jeg altid sku’ moralisere,
altid præd’ke mer og mere.
Amen hver søndag blev min lod.

Alle:

Amen hver søndag blev hans lod.

Mel.: Fr. Ep. 77  Klang, mina flickor! Se skyarna glimma

Drachmann:

Edith! mens ude fra Nordsøens vover
regnvejrsgusen sætter blandt skærene ind,
og mens højtid’lig jeg én ting mig lover,
bladrer jeg i Bellmans de gulnede bind:
Glemme jeg vil, at jeg Edith har tabt.
Skjalden skal skærpe min sans for lyrikken.
Damernes gunst af djævelen blev skabt.
Trøst mig med vin og musikken.
 
Mel.: Fr. Ep. 42  Ren calad jag spår och tror

MSBiD’eren:

Drag I til olympen hen,
venner, men kom snart igen.
Poesiens gyldne dage
os behage
såre, men
nu til nutids muntre lag
med vor jubilæumssag.
Lät oss Backi safter prise
med en vise;
glasen tag.
Kling, klang og hurrah’er for Bellman geniet.
Tak for glæden, du har gi’et,
på din fødselsdag!

 

Fredsdansen med Bellman    

av Tine Enger 
                                                            
Hej Bellman! er det dig?              
du her?                                
kom kære sjæl !                        
svar ikke nej                          
ta min hånd - ja - ta min hånd         
her er din sommerfugIehat              
ta den på!                             
føIg med i skoven                     
under trækronernes susen              
ved elvens brusen                      
træd ind!                             
                                               
lysningens mørke mosliv               
verdensfjern i sikker havn             
frem med musikken!                     
syng og vær glad!                     
du tier                                
her står vi                            
dine piger                            
Astrild, Freja, Venus, UlIa, Nymf      
dine elIepiger                         
hvad kan vi byde dig?                  
ta dit glas                            
drik mon ami!                          
drik mon amour!                        
 
drik piger!                            

fuld og våd står du                    
alene                                   
i Charons båd                           
træd ud i lysningen                    
lad dig se!                             
sving rundt!                            
bort med al anger                       
bort med al smerte                      
bort med al sorg                        
hør din stemme Ie                       
fyld dit bæger                         
det er dig vi vil høre                  
glem din svanesang                      
vi er her alle                          
dulm vore hjerter                       
                                                
træt af døden                          
mørket omkring                          
stjerner blanke blinkende               
drik Anakreon!                          
drik af dit krus                        
lad dansen gå                           
lad gubberne ta båden                   
hvad tror du vi kan byde på?       
frem med vioIinen!                     
hør strengenes spil                      
strengenes sang                          
tanz, mein Bruder!                       
tanz, mein Vater!                        
tanz, mein Sohn!                         
tanz, mein Mann!                         
tanz                                     
tanz                                     
tanz                                     
hurra!                                   
                                                                       
vintårer falder                         
åh - sa dumt - Bacchus tar over          
strunt i det!                            
her står vi                              
dine piger                               
dine kvinder                            
skal vi slå håret ud for dig?            
                                                                       
aftenstjernen går ikke ned               
træd nu dansen                          
vi er nu dansen                          
gør plads i lysningen!                   
gIem verden og trusIer og ondskab og krig
lad os danse i fred                      
lad os drikke i fred                     
lad os elske i fred                      
lad os gIemme i fred                    
vi er dine piger                         
vi er dine kvinder                       
vi kan dansen nu                         
vi kan fredsdansen                       
                                                                       
morgenrødens mørke skygger               
når ikke Bacchi rum                      
kys den røde mund                       
forsvind i vores hår                     
rør det hvide bryst                      
mærk de stærke lår                     
hør den milde røst                     
træd fredsdansen
syng og le
vil ha mer og mer    
men akt dig!                                        
                                                                       
træd fredsdansen                        
kom for fanden! ta min hånd!            
hvirvl med os                            
dans med os                            
fred være med os                        
lovet være fred!                      
vi vi ha                                
fred

 

Nordströms epistel i denne anledning

av Bue Nordström

Morgenen skriver sin egen tone
en sen aften efter nogen flasker vin sagde digteren, Nordström jeg kender den herre
drikker ikke vin som de andre barnerumper som sidder ved det andet bord

nej, se dem ikke tilbage
skønheden blænder og mindet er sløret, kelner endnu en omgang og gerne kvikt
vi sidder så kønt i stearinlysets skær her i huset, bygget
ved det endeløse hav, en radering som en simpel løgn… … endnu bedre en sang
hende vi dansede med tror derimod at hun kan stå pa isen helt frem
til næste vår helt ene og forbi nu sover de, lad os drikke lidt vin
inden beruselsen, sangene og de små fugle forsvinder op i det blå en ny morgen

ikke for det, men måske oplever vi den aldrig
klokken er ikke midnat hvor musikken spiller i hele kroppen… …træd bare frem
du nattens lys og kys
det forvrængede og hæslige ansigt i spejlet kan i tage med jer, det der

kan ikke være mig eller kærlighedsdigte til den elskede
skærgårdens ild og luer nærmer sig dette hus som ruller bort
ja, det er en mindre fortælling om store rejser… …dette sorte hul
er vi ikke bare flydende øer, perler i oceanet pa vej bort fra der hvor vi sidder fast

kelner vi behøver mere vin, vi behøver, vi behøver… …mere vin i dette mørke
hvad laver vi her, svar mig du der, hvad laver vi her, nu hvor lyset bryder frem
han sover, mens strudsene bare springer forvirret omkring, fyn fan
morgenen skriver sin egen tone… …fy fan jeg længes efter mørket

hvor er du min elskede
længes vi ikke efter mørket
denne længsel at spadsere ned til havnen… …og se de kæntrede både